Vejle Grafisk – under daglig ledelse af Niels Poulsen – er efter salget af Ry Bogtrykkeri as nu blevet en del af PrinfoVejle – Jelling Bogtrykkeri as. Med Vejle Grafisk har PrinfoVejle fået et stærkt ansigt i midtbyen i Vejle og Vejle Grafisk har fået en alsidig grafisk partner som bagland
Vejle Grafisk har siden sin start i 1998 været beliggende i Vejle Musikteaters bygning og har siden starten været en del af gadebilledet – ikke mindst det kulturelle og hos detailhandlen i byen.
Med det nye ejerforhold får Vejle Grafisk nu adgang til et bagland, der inden for de sidste år har vokset sig til en fuldservice kommunikationsvirksomhed. PrinfoVejle er ud over trykkeri med eget bogbinderi, et Web Design Center, bogforlaget Jelling samt Lokalavisen Jelling og sidst også udvikling af visuel branding og kommunikation. De 3 søskende Susanne, Carsten og Torben Bæk Hansen overtog virksomheden for 5 år siden som en led i et generationsskifte, der skulle føre den 70 år gamle grafiske virksomhed videre. Og er altså nu klar til at komme endnu tættere på Vejle med overtagelsen af Vejle Grafisk.
Alt bliver ved det gamle. Vejle Grafisk bliver ved med at hedde Vejle Grafisk og fortsætter som hidtil under ledelse af Niels Poulsen, på samme adresse midt i byen. Så kunderne vil ikke mærke forskel, men har altså nu bare et endnu stærkere team bag ved - der giver flere strenge at spille på.
Begge parter er glade for udviklingen og ser frem til samarbejdet mellem 2 garvede grafiske virksomheder i Vejle Kommune, der helt sikkert kun vil komme kunderne til gode.